Lundevangen er en smuk bebyggelse for beboere, der er fyldt 55 år. Den består af 154 ejerlejligheder og en bygning med gode fællesfaciliteter
Lundevangen består af stue- og 1. salslejligheder. Alle har en lille have eller altan. Der er 3 lejlighedstyper:
2-værelses på 66 m2,3-Værelses på henholdsvis 69 og 87 m2
Beliggenhed
Lundevangen er beliggende Tuborgvej 11-25, med indkørsel fra Tuborgvej, Svanemøllevej og Lundevangsvej. Bus nr. 21 og bus 172 kører ad Tuborgvej med stoppested ud for bebyggelsen, bus 1A kører ad Strandvejen med busstop ca. 5 minutters gang herfra. Hellerup station ligger et kvarters gang herfra, og der går også bus dertil.
Bilende gæster henvises til parkering på Lundevangsvej og Svanemøllevej, hvor det p.t. er gratis at parkere. Fra 1. december 2024 indfører Københavns Kommune korttidsparkering på Svanemøllevej og på Lundevangsvej. Det er så kun muligt at parkere i op til 3 timer. Beboeren har mulighed for at rekvirere gæsteparkerings tilladelser hos kommunen.
Der findes enkelte korttidsparkeringspladser i beboelsesområdet. Betingelserne kan læses på de opsatte skilte.
Gæster anmodes om ikke at parkere på de nummererede (private) parkeringspladser.
Fællescentret i Lundevangen
Fællescentret indeholder bl.a. reception, spisesal, købmandsbutik, svømmehal, vaskekælder, gæsteværelse, og selskabslokale.
Boligens nødkaldeanlæg
Hvis du er faldtruet, så er det muligt at få installeret et nødkaldeanlæg i lejligheden med direkte forbindelse til receptionen i åbningstiden. Herfra vil vi søge hjælp til, at få dig på benene igen. I aftentimerne samt i weekenden omstilles nødkaldet til Tunstalls Callcenter, der besvarer opkaldet og rekvirerer et vagtselskab til at løfte dig om nødvendigt.
Intranet
Lundevangen har et intranet, hvor en række af de vigtigste oplysninger ligger, så som generalforsamlinger, vedtægter, referater, husorden, Park Avisen, fredagsmenu og opslagstavle.
Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger bedes du henvende dig i Receptionen, Lundevangen.
Tlf.: 24 20 43 21 eller pr. email: lundevangen@live.dk