Hvorfor bor vi i Københavns kommune?(ved Inger Glerup)
Anlæggelsen af Ryvangskvarteret i København.
Vi bor i Lundevangen, Lundevangen ligger i Københavns kommune. Hvis vi går ned til Strandvejen, er den ene side beliggende i Kbh.s kommune, mens den modsatte side ligger i Gentofte kommune. Hvad er årsagen til, at kommunegrænsen er så ulogisk?
Vi skal over 100 år tilbage i tiden for at finde en forklaring.
Der var engang en stadsingeniør i Kbh., Charles Ambt, som var meget fremsynet. Han skelede til byer i Europa og fik derfra mange ideer om byplanlægning.
Fra 1875 – 1902 udarbejdede han en masse bebyggelsesplaner i København, fx kvarteret omkring Glyptoteket, Stockholmsgadekvarteret , Sct. Jacobs Plads m.m. Han opdagede, at udenfor Danmark adskilte man beboelseskvarterer og industrikvarterer , lavede grønne områder, små åbne pladser m.m.
Derfor er Østerbro mere åbent og lyst end Nørrebro og Vesterbro, fordi Ambt var med til planlægningen af denne bydel.
Kbh. voksede på det tidspunkt, man byggede længere og længere ud og udbyggede også vejene ud af byen.
I Kbh. var der på det tidspunkt kun etagebyggeri dvs. lejligheder, der var kun ét villakvarter i Rosenvænget, og det kunne ikke udbygges mere.
Velhaverne begyndte at ønske at bygge villaer, så Ambt indså, det var nødvendigt at skaffe villagrunde, ellers flyttede de gode skatteydere fra byen.
Derfor blev Ryvangskvarteret pludselig interessant. Ryvangskvarteret er kvarteret mellem Østerbro og Hellerup. Hvem ejede det omkring år 1890?
Det var ejet af staten og en række privatpersoner, og desuden ejede Gentofte sogn og Københavns Amt et smalt stykke langs Tuborgvej. Ambt lavede derfor denne aftale med staten i 1893:
Københavns kommune kunne overtage grundene i Ryvangen mod afståelse af arealer til Frihavnsbanen.
Altså kunne byen udvides mod nord langs med Strandvejen.
Ambts plan bestod i at anlægge Ryvangs Alle og Svanemøllevej, begge 18 m. brede veje plus tværgående veje fra Ryvangs Alle til Strandvejen. Flere tværgående veje blev lavet let buede og med små trekantede pladser fx Tingskiftevej.
Ambt lavede disse servitutter og restriktioner: Alle udstykkede parceller skulle være på mindst 2000 kvadratalen og kun bebygges med villaer indrettet til højst to familier plus tjenestefolk, al bebyggelse skulle placeres mindst 3,3 m. fra grundskel, og der måtte ikke indrettes fabrik, værksted eller andre lugt- og støjforurenende virksomheder på grundene.
Planerne blev ikke forelagt Borgerrepræsentationen, Ambt var meget enevældig og i tidsnød, han sikrede til gengæld kommunens indflydelse på Ryvangskvarteret.
Rigtig gang i salget kom der fra 1908 – 20 , flere prominente erhvervsfolk og arkitekter var blandt de første bygherrer fx J.F.Willumsens villa på Lundevangsvej, plus en billedhugger, en kammersanger, og en grosserer m.m.
Og nu til Lundevangen
Kom der også store villaer her, hvor vi bor på Tuborgvej 11-25?
Nej for her lå allerede arbejderboliger til Tuborg, til deres glasværk, de var opført i 1870erne.